DM BIOsfæren

Havet er det vigtigste sted på jorden. Det udgør 70 pct. af jordens overflade, og alt liv på jorden stammer fra havet. Men havet er under pres fra klimaforandringer, fiskeri og forurening.

Hvorfor er havet så vigtigt, og hvad sker der, hvis havenes unikke økosystemer kollapser?

Hør biologerne Katherine Richardson, professor ved KU og Thomas Kirk-Sørensen, rådgiver i WWF Verdensnaturfonden.

Istiden har gravet et landskab med dybe sl...

Hvad skal der til for at få livet tilbage i de danske fjorde? Nytter det at plante ålegræs? Og hvad er vigtigst – at anlægge nye stenrev eller at mindske udledningen af kvælstof fra land?

Hør Stiig Markager, professor i havmiljø, og Dorte Krause-Jensen, professor i marin økologi, begge fra Aarhus Universitet.

Engang voksede ålegræsset i et kilometerbredt bælte rundt langs de danske kyster. Men i dag er ålegræsset dødt, og iltsvind ...

Naturen er trængt – af livet i byerne, som breder sig i glas og beton, og på landet, hvor pløjede marker med raps og korn fylder for meget. Dyre- og plantearter forsvinder med en hastighed, vi ikke har set før. 

Hvordan får vi mere natur – i byen og på landet? Og hvor ligger de nye og spændende arbejdspladser i den grønne omstilling? 

Det er nogle af de spørgsmål, vi svarer på i det allerførste afsnit af DM BIO’s podcast BIOsfære...

Redder ukrudt og vilde blomster i byen biodiversiteten? Hvad kan vi lære af bynaturen? Og er rotter i byen også natur? Hør projektleder i Cowi Katrine Turner og tidligere direktør i Zoo Bengt Holst.

Vi har brug for natur, der ligger lige om hjørnet fra, hvor vi bor. 41 procent af vores naturbesøg foregår nemlig i natur og andre grønne områder inden for byzonen eller inden for 200 m af en byzone. Det viser en analyse fra Naturstyrel...

Biodiversitetsprofessor Rasmus Ejrnæs og Hedeselskabets Mads Flinterup taler sammen om naturens rolle til produktion og biodiversitet.

Vi vil gerne have mere skov i Danmark, siger vi. Men er skoven overhovedet natur, hjemsted for dyr, planter og svampe – eller er den en virksomhed, som dyrker byggematerialer og brænde? Og giver vild natur mere mening end andet natur?

Hvorfor fælder vi invasive arter som rynket rose, som dufter af s...

Er det også natur at sætte dyr ud bag hegn? Hvorfor kan sommerfuglen blodplet ikke leve uden den giftige plante engbrandbæger? Hvad er natur – og hvad har den og kunsten at sige hinanden? Og er noget natur mere naturligt end andet? 

Det diskuterer vi i dette afsnit af DM Biosfæren, hvor vi også besøger Danmarks første, kommende bynære naturnationalpark Kalvebod Fælled. 

Natur og biodiversitet er et vidt begreb, og vores natursyn æn...

Siden hun var barn, har Anja C. Andersen været fascineret af stjernerne. Som professor i astrofysik forsker hun blandt andet i stjernestøv og hvilke grundstoffer, stjernerne danner. De væsentligste spørgsmål i hendes forskning er dog ikke fysiske eller kemiske formler, men langt mere eksistentielle: Hvem er vi, og hvad er meningen med livet, når vi er her så kort?

”Meget af det vi gør, når vi spejler os i universet, er at forstå os...

Som statsansat etiker ser Mickey Gjerris det som sin opgave at irritere folk med sine bud på, hvordan vi kan leve det gode liv og samtidig passe på kloden og hinanden. Ikke fordi vi bør, men fordi vi har lyst. Først når vi handler af kærlighed og ikke af pligt, kan vi ændre verden. 

Mennesket adskiller sig fra andre dyr ved, at vi – i et vist omfang – kan forudsige konsekvenserne af vores handlinger og samtidig kan vælge, hvad vi v...

Den fysiske kontakt med naturen spiller ind i vores mentale og fysiske sundhed. Men hvorfor gør det en forskel, at vi rører ved træer og planter i stedet for at nøjes med at kikke på dem?

Hvad betyder naturen for vores sundhed, og hvad sker der med mennesket i en tid, hvor flere og flere af os lever i byen?

Dorthe Varning Poulsen forsker på Københavns Universitet i sammenhængen mellem naturen og menneskers fysiske, mentale og socia...

Klimakampen kan føles som en tung personlig byrde at bære. Men i stedet for at føle personlig skyld vælger Esther Michelsen Kjeldahl at forsøge at ændre samfundet som klimaaktivist, foredragsholder og forfatter.

Hun har læst filosofi og matematik ved Københavns Universitet og London School of Economics. I sin kamp for en bæredygtig verden trækker hun på en stærk, videnskabelighed baggrund. Og ved siden af matematikken og filosofien...

Der står kød på tre ud af fire spiseborde hver aften i Danmark. Mange af os siger, at vi gerne vil spise mere grønt. Men nye tal viser, at færre og færre af os tænker på klimaet, når vi fylder indkøbskurven og laver aftensmad.

Vores madkultur er en kødkultur. En supertanker, som er svær at vende og hjælpe klimaet og vores sundhed. Hvorfor spiser vi så meget kød, hvad spænder ben for de grønne vaner, og hvad skal få flere af os til ...

Hakkebøffer af plantefars, havredrik i kaffen og vegansk smør eller ost på brødet. I dag er det let nok at spise mere plantebaseret – og stadig spise, som vi plejer. Men sker der overhovedet en grøn omstilling i indkøbskurven?

Naturli’, som producerer alt fra hakkedrenge og kebabstrimler til bearnaise og chokoladeis baseret på planter, vil ændre vores madkultur af hensyn til klimaet og sundheden. Det samme siger Coop, som driver i ...

Er landbruget klar til plantebøffer? Og kan linser blive ’de nye svin’?

15 bornholmske landmænd er gået sammen i Foods Bornholm om at udvikle og eksperimentere med nye, grønne afgrøder som linser, amaranth og kikærter. Men nogle af de nye afgrøder er lettere at dyrke end andre.

På Københavns Universitet spiller havre, ærter og hestebønner hovedrollen i forskningsprojektet AqriFood, som udvikler nye afgrøder, der både smager godt ...

Landbruget skal være CO2-neutralt inden 2050, og de officielle kostråd opfordrer os til at spise flere planter og mindre kød.  

Verdens befolkning lever i dag af fire-fem afgrøder: hvede, majs, ris, soja og kartofler. Vi har et effektivt landbrug, men også et landbrug, som er sårbart overfor klimatiske eller geopolitiske ændringer i verden.  

Derfor vil vi i fremtiden møde nye planter på spisekortet. Gamle kornsorter, som kan modst...

Hver femte danske art er truet, og beskyttet natur dækker sølle 2,3 pct. af vores samlede areal. Vi har tilsluttet os EU’s mål om 30 pct., men det vil kræve en markant ændring af samfundet og vores syn på naturen, hvis vi vil leve op til målet.

Hvordan redder vi biodiversiteten? Hvordan får vi vores viden om naturen tilbage? Og hvilken rolle kan vilde haver spille? Det taler vi om i dette afsnit af DM BIOsfæren.  

Vi tager dig også...

Et flertal af danskerne vil gerne have naturnationalparker, mens et mindretal frygter, det er synd for dyrene. Det viser en stor undersøgelse fra Københavns Universitet.

Hvad er ’rigtig’ natur? Hvorfor er det mere synd for nogle dyr end andre? Er et egetræ mere natur end en herreløs kat? Hvad betyder den sociozoologiske skala for vores opfattelse af dyr?

Og hvorfor har vi mennesker brug for naturen, selv om vi bor langt fra den?

De...

Viben var en gang en almindelig fugl i det danske landskab. I dag har den svært ved at finde føde og ynglemuligheder i de endeløse raps- og kornmarker.

Landbruget skal fylde mindre end i dag, hvis vi vil have mere biodiversitet, rent vand og reducere udledning af drivhusgasser. Hvem skaber fremtidens landbrug, som giver mere plads til natur? Og ikke mindst: hvordan?

Skal landmænd droppe ploven og satse på conservation agriculture? ...