20. Offerrollen

OFFER OG OFFERROLLEN

Mine refleksioner omkring det at være et offer, blive et offer få, sat et lofferabel på sig – hele bevægelsen omkring meetoo og de 2 dokumentarer omkring bl.a Playboy og Hugh Hefner samt Spies og morgenbolledamerne har fået tanker og refleksioner i gang hos mig.

Hvad tør jeg sige højt – hvor sårbart er det egentlig at holde fast i sig selv og ved sig selv?

- det jeg oplever er, at dem der råber højest er dem der ikke forstår – jamen hvorfor gik du ikke bare - hvorfor sagde du ikke fra

I denne episode sætter jeg ord på hvorfor jeg ikke bare er gået – hvorfor jeg har haft svært ved at blive ved med at prøve at sige noget højt – hvor ydmygende det er at blive tysset på og mennesker der er mistroiske eller gerne vil gemme det væk.

For hvad er årsagen bag – er det berøringsangst for emnet eller forståelse for, at det ikke er muligt for alle – blot at gå.

Jeg bryder mig ikke om gang på gang at blive tysset på og blive fortalt, at jeg ikke må fortælle min historie – jeg er ikke et offer blot fordi jeg fortæller min historie – jeg bliver fastholdt i ikke at må komme videre – det bliver en stopklods.

Kroppen husker – sindet husker

Jeg ikke videre i mit liv for så bliver jeg et offer – for evig tid.

De mennesker der sætter et label på mig og kalder mig offer er med til at fastholde mig i den rolle.

Hvis man som menneske ikke forstår hvilken hemsko det kan være – så spørg nysgerrigt ind eller tie gerne.

Jeg tysser ikke på mennesker der ytre sig omkring det de ikke forstår – som de agter at gøre ved mig – men jeg ville ønske de spurgte ind eller om ikke andet skriver, at de ikke forstår hvorfor det stadig påvirker 20-30-40 år efter.

Det har været skamfuldt - der har været en underliggende frygt – at der ingen var som forstod eller troede på det jeg fortalte.

Der er jo levende beviser på at min frygt er berettiget – når jeg læser de kommentarer der er på de 2 dokumentarer der lige har været i fjernsyndet med Hugh Hefner og Spies.

Mennesker som ikke tror på eller ikke vil tro på, at det har en indvirkning på mennesker mange år efter de har været udsat for noget så utilgiveligt

Det er fair nok ikke at vide hvordan det er – det vigtigste er også blot at lytte til disse mennesker der har oplevet dette.

Lyt – bare lyt – til de her mennesker der fortæller hvordan det var.

Jeg vil gerne fortælle hvilken indvirkning det har haft på mit liv. Det er noget der skal og må stoppes i vores samfund.

Det er ikke okay at bruge sin magt og position til at overskride andre menneskers grænser på den måde – til at manipulere – til at udnytte – til at få det vi gerne vil have på bekostning af et andet menneske .

Det er på ingen måde okay at overskride andre menneskers grænser - så bevidst som det har vist sige i blandt andet de 2 dokumentarer.

Ikke alle mennesker har den feature der siger stop – jeg har ikke selv haft den – jeg har trænet den – men det er stadigt svært.

- det er blevet negligeret og lukket ned.

Jeg har selv hørt en historie fra et andet menneske – som jeg har svært ved at forstå – som jeg har svært ved at forholde mig til – men jeg har på ingen måde negligeret den historie det andet menneske har fortalt mig.

Jeg håber vi bliver bedre til at lytte til mennesker – lytte til hinanden - også selvom vi ikke forstår.

Vi er alle mennesker – vi er alle ligeværdige mennesker – vi skal hjælpe hinanden til at blive HELE ligeværdige mennesker.

Jeg håber med denne episode, at jeg kan være med til at sætte flere nuancer på – hvordan det er at være en af dem der har været udsat for noget helt utilgiveligt og hvilken effekt det har på os ikke at blive lyttet til når vi står frem og fortæller vores historie.

Mine egne erfaringer og oplevelser gør, at selv den dag i dag har jeg udfordringer med at modtage penge fra andre mennesker – uden ”reel” årsag – for hvad vil den person have til gengæld? Jeg har svært ved at modtage gaver – en kop kaffe eller noget andet banalt – for hvad er den anden persons hensigt?

Det sidder stadig i kroppen – og jeg har først indenfor de sidste 5-6 år fundet ud af hvilken hæmsko det har været for mig at sætte værdi på mig selv – været opmærksom på hvad jeg har snublet i etc – i dag har jeg et godt netværk og nogle gode redskaber til at få bearbejdet disse traumer til at komme videre – og leve med det skete – for det er en del af mig.

Jeg har ikke behov for medlidenhed – jeg har behov for at blive anerkendt i den historie jeg kommer med er sand.

Min historie er ikke noget jeg har fundet på – noget jeg har behov for at bilde andre ind – det er noget jeg har oplevet og mærket på egen krop – og det forfølger mig stadig her næsten 40 år efter.

Jeg håber denne ep